SORT SOL

11. oktober 2008 i Tøndermarksen

Sort sol kan ses om foråret og efteråret, når stærene samles i Tøndermarsken og Ribemarsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen - det kalder man Sort Sol.

Sort Sol ender hver aften, når stærene har sat sig til ro i tagrørene, normalt op til en time efter solnedgang. Stæren kommer til marsken for at æde stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i store mængder i fugtige græsmarker. Om dagen søger de især føde i de ydre kroge af Tøndermarsken, mens de om natten sover på tagrørene.

I aften, lørdag den 11. oktober skal vise sig at blive noget helt særligt. I marsken omkring Ballum har store flokke holdt til de seneste dage, men de er flyttet ned til de store områder syd for Tønder. I Ballum var de blevet stresset, idet de blev jaget op om natten af onde mennesker der hade skudt kanonslag af.

Men vores guide naturvejleder Lau Nørgaard havde fundet det sted, som fuglene netop i aften samles i endnu større flokke, end der ellers har været de seneste mange uger.

Vi sad på denne skråning (markering på kort)

På billedet herunder ser vi en folk stære kommer ind fra syd (skimtes i horisonten).

En lille flok stære kommer ind fra vest

Flok kommer ind fra nord.

En flok fra Øst mødes her med en flok fra Nord

Flokkene begynder at samles i endnu større flokke. Vores guide Lau fortæller os, at det er en ekseptionel aften. Det er flere år siden han havde set noget lignende. Efter hans bedste skøn er der i aften over 700.000 der her hvor vi står. Når fuglene er samlet slår de sig ned i marskens siv, lige før solen går ned og lyset forsvinder.

Billedkunstner Emil Nolde

Emil Nolde f.1867 blev født i landsbyen Nolde i nærheden af Tønder. Efter en håndværksmæssig uddannelse designer han en postkortserie i 1894, som viser bjerge med menneskelige træk. Det blev en rimelig succes, og det førte til, at Nolde etablerede sig som freelance-maler. I 1902 gifter han sig med den danske kvinde Ada Vilstrup. I 1927 flytter parret til Seebüll, Nolde tegner selv beboelseshuset og haven. I 1937 erklærer nazisterne Nolde som dekadent ("entartet") kunstner og giver ham maleforbud i 1941. Nolde fortsætter imidlertid med at male akvareller i det skjulte og skaber derved 1.300 "umalede billeder". Efter krigen modtager Nolde en lang række æresbevisninger. Han dør i Seebüll i 1956. Hans testamente omfatter stiftelsesbeviset til fonden ved navn Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde.

Beliggenhed: Klik her til kort
 

Georginer fra haven ved Nodes ejendom

Møgeltønder

Nedenfor finder du et udvalg af billeder, hvor motivet er gamle huse fra Møgeltønder. Der ud over er der billeder fra Schackenborg.

Tønder by er fantastisk smuk. Det er en stor oplevelse at gå en tur i byens gader. Her kan man nyde de mange vel bevarede bygninger og facader. Langt ud over hvad de fleste Danske byer kan byde på.

 

 

Opdateret 13-10-2008