Betlehem

Vi starter dagen med at køre i lokal bus til Betlehem. Utroligt, billetterne kun 15. d.kr. for os begge). Vores overraskelse er stor, da vi står foran en ca 10 meter høj mur, der omkranser Betlehem. Betlehem og de besatte områder er er besat af Israelerne, og beboet af palæstinensere.

Herfra kan Palæstinenserne ikke komme ud fra de besatte områder. De har levet sådan i 10 år, sammenlignet med Østtyskerne bag murene. Deres store sorg er, at de ikke kan komme til Vestjerusalem, hvor deres største helligdom ligger på tempelpladsen. De kan køre en lang omvej igennem det besatte område til Østjerusalem, hvor der også går en høj mur der afspærer det besatte Østjerusalem, fra resten af byen.

Den offentlige bus kunne altså ikke køre ind i Betlehem, men stoppede ved muren og det nærliggende tjekpoint. Vi kom gennem flere gitterporte og vores pas blev tjekket.

Tjekpoint førte efterfølgende ud til byen Betlehem gennem en lang arkade af lukket armeret gitter. Ude på den åbne plads bliver vi modtaget af en taxachauffør, der tilbyder at være vores guide og køre os rundt. Det tager vi imod, hvilket vi senere er utrolig glade for. Han var ægte palæstinenser, født og opvokset i Betlehem. Først kørte han os til Hyrdernes mark lige uden for Byen. Et betagende syn møder os. Fredfyldt og smukt ligger hyrdernes mark for fødderne af os, og historien står pludselig lyslevende for os.

Derfra kører han os udenfor byen til Heroidon. Det er kejser Herodes sommerpalads, der ligger højt oppe på et bjerg. I stegende varme går vi de sidste 200 meter op til ruinerne. Det er helt fantastisk at se, hvor Herodes boede. Han kunne se til Betlehem, Jerusalem, Det døde Hav, Hebrondalen og Judæa ørken. En formidabel udsigt, der er svær at beskrive. Herodes skal efter sigende ligget begravet  for foden af ruinerne.

Vi kører tilbage til Betlehem igen. Vi bliver sat af ved Fødselskirken. Ude på pladsen er der alverdens folkeslag. Vi bukker os ydmygt og går igennem den lave dør ind til kirken. En smuk kirke der minder og Maria Magiore Kirken i Rom.

Der venter en kø på ca 200 mennesker der vil ind og se det sted, hvor Jesus blev født. Vi blev reddet af en guide, der ville føre os udenom køen, mod en vis betaling. Det tog vi med glæde imod, og han bestak vist vagterne, så vi fik lov at gå bagom. Et betagende øjeblik, at se hvor man ret sikkert ved, at Jesus blev født og lagt i krybben.

Vi så også rummet, hvor Heronimus sad i 20 år og oversatte biblen

Da vi kom tilbage til vores gode palæstinensiske ven, blev vi enige om at han skulle køre os til Betania, hvor Lazarus boede med sine søstre Maria Magdalene og Martha. Her kom Jesus ofte og besøgte dem. Det siges, at Jesus vist havde mere end venskabelig interesse for Maria Magdalene. 

Vi fandt stedet, hvor de havde boet. Fine ruiner fra huset og de originale gulvmosaikker. En  lille kirke lå lige ved siden af. Man mener at Maria Magdalene ligger begravet her. Lidt derfra fandt vi Lazarus`grav. Ifølge biblen var det her, Jesus opvækkede ham fra de døde, da han havde ligger her i 4 dage. Lazarus døde flere år senere på Cypern og ligger begravet der.

Hvad vi ikke vidste, da vi skulle til Betania var, at det ligger i Østjerusalem, hvor der har været optøjer. Men vi var helt trygge ved vores guide. Alt åndede fred og idyl, og alle mennesker var så rare der.

Selv om Bethania ligger få kilometer inde i østjerusalem er det altså adskilt i kraft af de høje mure. Så der er kun vejen tilbage via Betlehem, altså de 30 km omvej vi lige var kommet fra. Men det gør ikke noget. for det var et meget betagende landskab med ørken, dale og bjerge.

På vejen tilbage til Betlehem aftalte vi med guiden, at vi skulle spise frokost sammen på en lokal restaurant i Betlehem. Den lå lige ved muren. Et fantastisk måltid må man sige. Med rigtig frisk grønt og meget, meget lækkert tilberedt. Bedre mad end i Jerusalem.

Vi talte med ham om hvordan man lever som Palæstinenser efter besættelsen. Han var en helt igennem sød fyr, der stille og roligt fortalte, at man lærer at leve med, ikke at kunne forlade området.  Han fortalte at indtil år 2000 hvor de blev besat, levede jøder, palæstinensere og israelere fredeligt sammen i hans hjemby. Hans største ønske er, at hans 6 børn får lov at besøge Jerusalem og tempelpladsen.

Vi blev rigtige gode venner med ham i løbet af dagen, og var begge to temmelig berørte over hans muligheder eller mangel på samme her i livet.

Så gik det gennem tjekpoint med endnu mere kontrol, og så kom vi ud på den side af muren som vi var kommet fra.

Den lokale bus førte os tilbage til Jerusalem, hvor vi satte os og så på de mange forskellige mennesker, der går igennem byen.