Israel 2010

Anden del af rejsedagbog for Gitte og Jens
Denne dagbog er for fredag den 9. april til søndag den 11. april.

Jeriko (fredag 9/4)

I den lejede bil tog vi fra Hotellet mod Jeriko. Men ville lige et smut forbi Betania som er i samme retning.  Efter kortet kørte vi frisk øst om den gamle by og ned mellem byen og oliebjerget, og ad snørklede veje 3 kilometer øst. Da vi var lige ved at nå Betania var der en 10 meter høj betonmur. Øv. Vi spurgte lokalt om hvordan vi kom ind. De sagde det var praktisk taget meget besværligt og ingen tjekpoint til land og landsby områderne på Vestbredden. (Vi vender tilbage med historie om Vestbredden).

Ud af Jerusalem - mod øst. Det glemmer vi aldrig.
Så tog vi bestik af det oprindelige mål, nemlig Jeriko som også er en del af Vestbredden. Nordøst i Jerusalem går en hovedvej som korridor gennem ørkenen, de 32 km til Jeriko. Så fra betonmuren gik det tilbage ad samme vej, men nu nordpå. Lige efter den gamle by blev vejen meget smal og meget med lokale værksteder og håndværk m.v. "den er gal Jens" sagde jeg til mig selv og blev usikker, så med koret i hånden bad jeg Gitte vende om igen. Så vi vendte om igen, tilbage til krydset ved muren til den gamle by. Hmmmm. Det var den rigtige vej vi havde valgt nordpå ud af krydset. Men vi kunne ikke vende - så det var to kilometer sydpå, inden vi kunne vende og køre nordpå igen. Tilbage gennem krydset igen, også få hundrede meter fremme holdt vi i modsætning til første gang til venstre i en Y forgrening. Også forkert denne gange. Om igen og lidt længere ud til næste Y forgrening og til venstre. Så var den da helt gal. Utrolig snæver gade lokale biler meget tæt og på kryds og tværs. Trafikprop hvor alle ville påberåbe sig retten til at køre - dytten og botten i hornene. Så tilbage igen til det sidste Y og ud af den vej vi kørte den aller første gang. Trods det at det føltes forkert var vi efter 2-3 kilometer fremme ved den hovedvej der gik til Jeriko. Denne historie blev lidt lang, men Gitte syntes det er med rette der ofres lidt tid på at skrive hvorfor det næsten tog en time at komme de 4-5 kilometer ud af byen.

Ørkenen: De næste 30 kilometer var på en fin ny  motorvej mod øst. Det går nedad, nemlig fra Jerusalem som ligger 700m over havets overflade gennem Judæas bjerge til Det Døde hav i Jordan dalen som ligger 400 m. under havets overflade.
Vi forsøgte med en smutvej - men den var ikke fremkommelig. Så efter dette fulgte vi hovedvejen.

Jeriko:
Selve byen er i dag en del af den Palæstinensiske Vestbred. Vi var spændt på Tjekpoint 1 km uden for byen. Det var imidlertid ingen hindring, idet soldaterne vinkede os frem uden særlig kontrol. Vi stoppede dog og spurgte om vej til den gamle bydel af Jeriko og de forklarede og pegede med maskinpistolen i den retning vi skulle køre.

Fremme ved målet. Den ældste bydel af Jeriko ligger nordvest for den nuværende hovedby. Den gamle by ligge på en høj - en "tel", og derfor kaldes det gamle Jeriko i dag for Tel-es-Sultan. Jeriko er verdens ældste by og lavest beliggende, som har været konstant beboet i mere end 10.000 år. Bag byen ligger kilden, som i de mange år har skab grundlaget for denne oase med frodig jord.  På det 4 ha store område er der tavler der fortæller om de forskellige tidsaldre de forskellige udgravninger og fund stammer fra. Det har været et meget stort arbejdet at udføre kulstof 14 prøver på alle disse historiske lag. Det risler ned ad ryggen af betagelse over dette historiske sted.

Qumran
Her ligger ruiner af en by der var beboet af en sekt på Jesu tid. Efter datidens forhold ganske øde, omgivet af kløfter og bjerge. I år 31 kollapsede byen af et jordskælv. Men blev alligevel holdt Essæerne til i byen ruiner, men blev fordrevet af Romerne da de gjorde deres indtog i år 68 e.k.

Stedet er blevet kendt i historien, idet der i 1947 blev fundet skriftruller i en af hulerne i klippen og det blev til en del da hulerne i området blev finkæmmet de nærmeste 5-10 år.  De fleste af de gamle skriftruller findes i dag på det Israelske museum i Jerusalem.
Det var fascinerende og gav virkelig sug i magen at stå på et så historisk sted og kunne se de huler, som havde gemt på hemmeligheder i et par tusinde år.




De skrifter der blev hentet frem bekræftede i detaljer en lang række af de gamle bibelske historier fra både gamle og nye testamente.

Betlehem (10/4)
Lørdag morgen kører vi i lokal bus til Betlehem. Utroligt, billetterne kun 15. d.kr. for os begge). Vores overraskelse er stor, da vi står foran en ca 10 meter høj mur, der omkranser Betlehem. Betlehem og de besatte områder er er besat af Israelerne, og beboet af palæstinensere.

Herfra kan Palæstinenserne ikke komme ud fra de besatte områder. De har levet sådan i 10 år, sammenlignet med Østtyskerne bag murene. Deres store sorg er, at de ikke kan komme til Vestjerusalem, hvor deres største helligdom ligger på tempelpladsen. De kan køre en lang omvej igennem det besatte område til Østjerusalem, hvor der også går en høj mur der afspærer det besatte Østjerusalem, fra resten af byen.

Den offentlige bus kunne altså ikke køre ind i Betlehem, men stoppede ved muren og det nærliggende tjekpoint. Vi kom gennem flere gitterporte og vores pas blev tjekket.

Tjekpoint førte efterfølgende ud til byen Betlehem gennem en lang arkade af lukket armeret gitter. Ude på den åbne plads bliver vi modtaget af en taxachauffør, der tilbyder at være vores guide og køre os rundt. Det tager vi imod, hvilket vi senere er utrolig glade for. Han var ægte palæstinenser, født og opvokset i Betlehem. Først kørte han os til Hyrdernes mark lige uden for Byen. Et betagende syn møder os. Fredfyldt og smukt ligger hyrdernes mark for fødderne af os, og historien står pludselig lyslevende for os.

Derfra kører han os udenfor byen til Heroidon.

Det er kejser Herodes sommerpalads, der ligger højt oppe på et bjerg. I stegende varme går vi de sidste 200 meter op til ruinerne. Det er helt fantastisk at se, hvor Herodes boede. Han kunne se til Betlehem, Jerusalem, Det døde Hav, Hebrondalen og Judæa ørken. En formidabel udsigt, der er svær at beskrive. Herodes skal efter sigende ligget begravet  for foden af ruinerne.



Vi kører tilbage til Betlehem igen. Vi bliver sat af ved Fødselskirken. Ude på pladsen er der alverdens folkeslag. Vi bukker os ydmygt og går igennem den lave dør ind til kirken. En smuk kirke der minder og Maria Magiore Kirken i Rom.

Der venter en kø på ca 200 mennesker der vil ind og se det sted, hvor Jesus blev født. Vi blev reddet af en guide, der ville føre os udenom køen, mod en vis betaling. Det tog vi med glæde imod, og han bestak vist vagterne, så vi fik lov at gå bagom. Et betagende øjeblik, at se hvor man ret sikkert ved, at Jesus blev født og lagt i krybben.
I gulvet er der en stor sølvstjerne med latinsk inskription. "Her blev Jesus Kristus født". 

Vi så også rummet, hvor Heronimus sad i 20 år og oversatte biblen

Da vi kom tilbage til vores gode palæstinensiske ven, blev vi enige om at han skulle køre os til Betania, hvor Lazarus boede med sine søstre Maria Magdalene og Martha. Her kom Jesus ofte og besøgte dem. Det siges, at Jesus vist havde mere end venskabelig interesse for Maria Magdalene. 

Vi fandt stedet, hvor de havde boet. Fine ruiner fra huset og de originale gulvmosaikker. En  lille kirke lå lige ved siden af. Man mener at Maria Magdalene ligger begravet her. Lidt derfra fandt vi Lazarus`grav. Ifølge biblen var det her, Jesus opvækkede ham fra de døde, da han havde ligger her i 4 dage. Lazarus døde flere år senere på Cypern og ligger begravet der.

Hvad vi ikke vidste, da vi skulle til Betania var, at det ligger i Østjerusalem, hvor der har været optøjer. Men vi var helt trygge ved vores guide. Alt åndede fred og idyl, og alle mennesker var så rare der.

Selv om Bethania ligger få kilometer inde i østjerusalem er det altså adskilt i kraft af de høje mure. Så der er kun vejen tilbage via Betlehem, altså de 30 km omvej vi lige var kommet fra. Men det gør ikke noget. for det var et meget betagende landskab med ørken, dale og bjerge.

På vejen tilbage til Betlehem aftalte vi med guiden, at vi skulle spise frokost sammen på en lokal restaurant i Betlehem. Den lå lige ved muren. Et fantastisk måltid må man sige. Med rigtig frisk grønt og meget, meget lækkert tilberedt. Bedre mad end i Jerusalem.

Vi talte med ham om hvordan man lever som Palæstinenser efter besættelsen. Han var en helt igennem sød fyr, der stille og roligt fortalte, at man lærer at leve med, ikke at kunne forlade området.  Han fortalte at indtil år 2000 hvor de blev besat, levede jøder, palæstinensere og israelere fredeligt sammen i hans hjemby. Hans største ønske er, at hans 6 børn får lov at besøge Jerusalem og tempelpladsen.

Vi blev rigtige gode venner med ham i løbet af dagen, og var begge to temmelig berørte over hans muligheder eller mangel på samme her i livet.

Så gik det gennem tjekpoint med endnu mere kontrol, og så kom vi ud på den side af muren som vi var kommet fra.

Den lokale bus førte os tilbage til Jerusalem, hvor vi satte os og så på de mange forskellige mennesker, der går igennem byen.

Tempelpladsen / Moriabjerget.  Beskrivelse af kedrondalen.
Søndag den 11/4 var det Tempelpladsen der var målet. Vejrudsigten lovede 17-30 grader, så det var med at komme ud om morgenen. Der var en mega lang kø på mere end 200 personer. Alle skulle gennem et geled med tjekpoint og gennemlysning af tasker. Efter en halv times tid var vi nok blevet nummer100, sveden haglede og der var nu 200 bag ved os i køen.  Vi kunne se der blev uro foran og flere turist politi kom frem langs køen og fortalte at vi godt kunne vende om. Der var fundet en taske uden ejermand, så beredskab var højnet og alle skulle forlade området.

Tilbage igen og ud af "møddingeporten" i bymuren. Så valgte vi at gå turen gennem Kedrondalen til Oliebjerget. Gennem dalen så vi monumenterne over kongernes grave (foto: Fra venstre er det Absaloms grav 1. årh. Det næste er hugget ud i klippen i 2. århundrede f.kr. er den jødiske præsteslægt Bene Hezirs grav, og det tredje, med pyramidetag er Zakarias gravmæle. Den udhuggede grav lå her altså længe f.kr. det vil sige, at Jesus har gået her og fået det samme visuelle indtryk som vi fik på turen.

Efter hele formiddagen på oliebjerget til over middag tog vi taxa ned til "møddingeporten" ind til den gamle by. Pladsen var nu blevet åbnet og vi stillede os næsten forrest i køen og ventede til åbning af køen kl. 13.30. Det var nu blevet omkring 30 grader, men der luftede. Inden vi nåede ind på tempelpladsen kunne vi i horisonten ane nogle store hvide skyer komme mod Jerusalem. Det viste sig at være en sandstorm.
Det var ret generende og det nedsatte sigtbarheden.

Vi kunne kun se de flotte steder inde på tempelpladsen. Den udsigt der var til bl.a. oliebjerget fik vi ikke noget ud af. Selve tempelpladsen er ca. 500 m N/S og ca. 300 m Ø/V. De to mest betydningsfulde monumenter på pladsen var kun åbne for muslimer. Så vi måtte nøjes med at se udefra. Det var den gyldne klippekuppel (Dome of the Rock), bygget på det sted hvor jødernes gamle tempel blev vandaliseret af romerne omkring år 69.  I den sydlige ende af pladsen ligger den store Al-Aksa Moske hvor 4-5000 muslimer samles hver fredag.

Oliebjerget. (815 m.o.h.) - (søndag 11/4).

Efter at være forgæves på tempelpladsen til morgen gik vi gennem Kedrondalen til foden af oliebjerget. Det førte sted vi gik ind var grotten, hvor Jesus sov med sine disciple den sidste nat. Der var en "privat" højtid derinde som satte stemningen.

Lige ved siden af ligger kirken over Maria´s grav. Nede af en række trapper ligger en krypt med Marias grav. Her var også en kirkelig handling der satte stemningen.

På den anden side af gaden gik vi ind i Getsemene have. Det er en lille olieplantage, hvor Jesus ofte med sine disciple (johs 18,2 (Hebraisk: Gat Shemanim = olivenpresse).  Hertil gik Jesus med sine disciple efter måltidet skærtorsdag; her bad han om at måtte undgå sin skæbne "Getsemane-kamp", og her blev han taget til fange. De fleste oliventræer i haven er over 2000 år gamle og var der således på den tid hvor Jesus færdedes der sammen med sine disciple.

Lige ved siden af Getsemane have ligger Church of all nations. Er opført - doneret af mange forskellig nationer -

Himmelfartskapellet - øverst oppe på oliebjerget. Dette sted er også kaldet Himmelfartshelleigdommen. (Cpahel / Mosque of the Acension), ligger højt på oliebjerget. Der er flere små kapeller. Inde i den oktogonale bygning ses et fodaftryk i klippen. det sige at være fra Jesu fod da han steg til himmels.

Maria Magdalene kirken
Pragtstykke af en russisk kirke med syv gyldne løgkupler. Den var imidlertid lukket da vi skulle derind.

Himmelfarts Kirken.
Kirken med det karakteristiske tårn som er Oliebjergets vartegn. Den var vi ikke inde i.

Bethesdadammen og Skt. Anna-Kirken (søndag 11/4)

Lige inden for Løveporten (øst) ligger Skt. Anna Kirken hvor Maria (Jesus moder) blev født i forældrene Anna og Joakims hjem. Lige ved siden af kirken findes Bethesdadammen, hvor Jesus på sabbat helbrede den syge.