Dublin 23. juli 2013 til 28. juli 2013.

TEMPLE BAR

Temple Bar er Dublins gamle latinerkvarter. Udbuddet af underholdning er enormt. På hvert et gadehjørne ser du en gammel pub, hvor de keltiske toner strømmer dig
i møde tilsat en duft af velskænket Guinness. Gallerier, caféer, restauranter, teatre, klubber og fancy modebutikker kæmper om din opmærksomhed.

I Temple Bar området er der 60 barer og spisesteder. De fleste steder er med levende Irsk Folkemusik. Så der er virkelig liv i dette kvarter.
Ud over at være et område er der også een bar der hedder "Temple Bar", som nok er det mest berømte spisested og bar i Dublin.

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar


Historie: Temple Bar afgrænses mod nord af Liffey, Dame Street mod syd, Westmoreland Street mod øst og Fishamble Street mod vest. Området har sandsynligvis fået navn efter familien Temple, der boede der i det 17. århundrede. Sir William Temple, der var rektor på Trinity College i 1609, havde hus der. Temple Bar optræder første gang i historien på et kort fra 1673. Temple Bar har bevaret en del af sit middelalderlige præg med mange snævre gader
og stræder, og det betegnes ofte som Dublins kulturelle kvarter. Her finder man en række etablissementer, der tiltrækker turister, men der er også en del boliger,
idet omkring 5.000 mennesker lever i området.

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

Temple Bar

I det 18. århundrede var området mondænt, hvilket blandt andet ses af, at Händels Messias blev uropført her 13. april 1742.
Senere i århundredet blev den nationalliberale, revolutionære gruppe Society of United Irishmen stiftet her i Temple Bar. I det 19. århundrede mistede området
imidlertid sin tiltrækningskraft, og i begyndelsen af det 20. århundrede var Temple Bar et slumområde. Dette blev dog samtidig områdets redning på lang sigt, idet
spekulanter gik uden om Temple Bar, da de i midten af 1960'erne renoverede større områder i Dublin. På den måde undgik kvarteret at få sin gamle arkitektur hærget.

I 1980'erne stod Temple Bar alligevel for tur til at blive revet ned for blandt andet at skaffe plads til en stor busterminal. Imidlertid tog planerne herfor lang tid,
og imens blev huse og butikker udlejet for lave priser, hvilket tiltrak kunstnere og småhandlende, og efterhånden måtte man indse, at det var en bedre udvikling end
udsigten til busterminalen; planen om denne blev derpå taget af bordet, og byen satsede i stedet på at renovere de bestående bygninger for at tilgodese den
efterhånden etablerede udvikling, der førte til renommeet som byens kulturelle område.

Klik på rød knap for at komme tilbage til forsiden: Til forsiden