Rejsedagbog

Denne rejsedagbog er fra vores 14 dages tur til den østlige del af Sicilien fra 12. til 26. marts 2014. Vå nåede vores mål om at nå til en række udvalgte attraktioner, samt opleve landet og landsbyerne i deres naturlige og autentiske miljø.

Vi rejste fra København CPH med fly til Catania, med mellemlanding i Rom.  I Catania kom vi videre til Taormina med bil som vi lejede for de 14 dage.  Afrejsen fra CHP var ved middagstid og vi var på Hotel Baia Azzura midt på aftenen.
Taormina ligger på nordøstsiden af Sicilien. Med udsigten mod øst kan man se over Messina strædet til Italiens fastland. Hotellet ligger på Via Nazionale 240 i Mazzarò som ligger ved foden af Taormina ved kysten. Vores værelse var som ønsket med balkon og havudsigt mod øst ned til stranden og over Messina strædet.

Selv om marts normalt er regnfuld på Sicilien var vi ikke udsat for regn en eneste gang. Det passer heller ikke. Den sidste dag da vi snuppede en sen eftermiddagslur kunne vi høre det regnede en halv times tid.

Rejsedagbog:

Onsdag den 12. Afrejse fra CPH ved middagstid og på hotellet midt på aftenen. Vi nåede at få middag på S. Giovanni som er en hyggelig restaurant, tæt på hotellet.

Torsdag den 13. Byen Taormina er en lille, men berømt turistby der ligger på den stejle bjergskråning, 204 meter over havet.  Så der er en fantastisk udsigt over Messina Strædet. Den første dag kørte vi yderligere højt op af bjergskråningen hvor man efter 4 km. gennem smalle gader og hårnålesving når op til bjergbyen Castelmola, 529 meter over havet. Den indre del af byen kan kun nås til fods. På sin egen rolige facon er Castelmola imponerende, betagende og charmerende.  I byen er der flere udsigtspunkter hvor man kan se lige ned over bjergskråningen til Taormina og lidt mod syd til Giardini Naxos. Der er en flot kirke og flere steder er der udsigtspunkter over havet, over Taormina og til Etna. 

Castelmola

Over middag igen ned ad de smalle veje til Taormina.  Vi gik ad Corso Umberto som byens turistede hovedgade. Men marts var velvalgt, for her var ikke overrendt af turister, men samtidig charmerende med de mange flotte butikker, kunst, fortovscafeer, restauranter og udsigtspunkter. Fra den sydlige ende gik vi gennem Catania porten, domkirkepladsen, UR-porten og Piazza 9. aprile.  En plads med udsigtspunkt over dele af Taormina, hele Naxos og Etna.  Videre ad Corso til den nordlige port, Messina-porten.  I den ende af Corso gik vi op til Det græsk-romerske teater. Det blev bygget af grækerne omkring 250 år f.kr. og senere bygget til og om af Romerne. Der er 5400 tilskuerpladser.  Herfra er der i dag det mest maleriske landskab ved udsigten over middelhavet, Naxos og Etna.

Fredag den 14. Dags målet i dag er Forza d’Agrò og Savoca.  Disse to byer, lidt nord for Taormina på øens østlige side har lagt kulisse til flere scener fra filmen ”Godfather” fra 1972. (Mange tror fejlagtigt at det er byen Corleone der var kulisse i filmen. )
I middelalderbyen Forza d’Agrò ligger på Piazza SS. Annunziata kirken, hvor den unge Michael Corleone og Apollonia bliver gift i Godfather I.  I billederne nedenfor kan I se scenen fra filmen og kirkens facade som den ser ud i dag. Næsten uændret.
Omkring 5 km længere nordpå, finder man bjerglandsbyen Savoca, som også har haft besøg af blandt andet Al Pacino, da den efterfølgende bryllupsreception skulle optages. Den foregår uden for Bar Vitelli, som i filmen ejes af Apollonias far.  Her er det også tydeligt at sammenligne billede fra filmen i 1972 med billede fra 2014.

Her to billeder fra Forza d’Agrò

Fra filmen Godfather:

Herunder billeder fra Svoca, hvor Restaurant Vitelli ligger.

Savoca med Restaurant Vitelli med flere scener fra Godfather. (1972)

Her byen Savoca med Bar Vitelli forfaldent anno 2014. Nye ejere er ved at sætte stedet i stand.

Begge byerne giver et stærkt indtryk af historiens vingesus, særligt på grund af de små gader og stræder, samt de bygninger der gav den legendariske film kulisser.

ETNA

Lørdag den 15.   Nu skulle det være. En tur til Etna, som allerede havde betaget os fra de tidligere udsigtspunkter. Planlagt rute blev fulgt, nemlig Autostrada A18 fra Taormina til frakørslen ved Giarre (2 euro). Herfra ad bjergvejene til Zafferana med holdt ud for mindesmærket fra Etnas udbrud i 1992, hvor lava stoppede få meter fra før det første hus i byen. Utroligt at de blev skånet.
Videre derfra over Etena til Rifugio Sapienza som er den sydlige tilgang til Etna. Herfra går tovbanen næsen 1000 meter op ad bjergsidens første stop med skisportssted m.v. Derfra videre højt op mod vulkanens krater med særligt terræn gående super køretøjer.  Endelige til fods med guide så langt mod toppen, som det nu pr. dagsformen kunne anbefales. Trods vi er tæt på det glødende krater og lave er der sne og temmelig koldt.  Etna er 3.300 meter over havet, men de sidste 500 meter blev stærkt frarådet.
Efter denne enestående oplevelse tog vi igen turen ned til Sapienza og derfra med bil længere ned til Pedara hvor vi spiste dejlig frokost på udendørs restaurant.  Om eftermiddagen retur til Taormina ad små veje til Giarre og derfra ad vej 114. Kaffe i Mascali og videre gennem Fiuemefreddo.  Ja, nu kendte bilen vej 114 hele vejen hjem til hotellet.

Ved udbrud i 1992 stoppede lavaen lige før det første hus i byen Zafferana.

Tovbanen fra Rifugio Sapienza til toppen af Etna. Der var flere bjergtoppe vi skulle over.
Der var brunt støv over det hele, også på sneen. Det stammer fra de stadige udbrud hvor asken spredes.

NEBRODI nationalpark

Søndag den 16. Målet for dagen er nationalparken Nebrodi som ligger mellem Etna og den nordlige kyst. Vi kørte ad 114 til Naxos og derfra ind i landet skiltet med Etna Nord. Her kørte vi gennem Francavilla og videre over små veje til Randazzo som ligger i nordvestlige del af Etna området. Også Randazzo har lært at leve med Etna. Her stoppede lavastrømmen i 1982 kun 4 kilometer fra byens centrum. Videre herfra langs Nebrodi naturparken mod kysten på nordsiden.
Halvvejs gennem naturparken ligger en lille bjergby Floresta. Her fandt vi en lille butik med lokale delikatesser. Indkøbet herfra spiste vi senere ved en lille kirke Maria SS. del Rosario. Videre nordpå via Naso til Capital d Orlando. Vi kørte langs kysten og fik kaffe i cafe med udsigt nordpå til ”De Lipariske øer”. Det er 7 øer af vulkansk oprindelse. Den nærmeste ø 30 km ude i vandet er Vulcano, som stadig er en aktiv vulkan. Derfra kørte vi ad autostrada op over Messina og ned langs østkysten tilbage til hotellet i Taormina.

Man må jo lige holde ind til siden når fårehyrden kommer ad vejen med sin flok af får.

Randazzo, hvor lava stoppede 4 km fra byen

Slagteren i Floresta

På autostrada på nordkysten mod Messina var der rigtig mange bjergtunneller

SIRACUSA

Mandag den 17. På denne dag med høj solskin valgte vi at køre ca. 110 km sydpå til Siracusa.
Siracusa er en meget historisk by, og hvor oldtiden syntes helt nærværende.  Engang levede Archimedes her og Platon skrev symposion og Sokrates.  Domkirken er fra ca. 500 år f.Kr.  og rester af de gamle søjler er en del af kirkebygningen i dag.  Her er også et kapel for den kvindelig martyr Santa Lucia, som fik øjnene stukket ud og blev dræbt med en kniv. (tænk jeg troede ellers det stammede fra Sverige).  Her i byen findes også Arethusa-kilden, med kildevæld og her er den i Europa sjældne papyrus plante.
Vi så også det Romerske amfiteater, Det græske teater, Paradis- Stenbruddet m.v.
I Stenbruddet er en særlig indretning ”Dionysios øre”. Det en grotte der lidt ligner et øre. Legenden siger at når man står i Dionysios øre kan man høre et papir der bliver flænget i grotten og det lyder så højt som et pistolskud. Vi var så heldige at der kom en mand ind i grotten, lige som vi gik ud. Han sang en stor arie derinde og vi kunne høre det gjaldede fuldt ud gennem grotten. Bagefter mødte vi manden som viste sig at være operasanger i Verona, men som den sidste tid havde optrådt i operaen i Palermo.  Det VAR virkelig imponerende.

Piazza Archimede

Det romerske amfiteater:

Det græske teater med plads til 15.000 tilskuere:

Grotten i stenbruddet med "Dionysios øre"

Tirsdag den 18. Formiddag solen på terrassen. Bytur Taormina. Vandreture i området ved stranden. Det er en rigtig slapper dag hvor alt gik stille og roligt.

Frokost på Restaurant ... Udsigten fra Restauranten til teateret.

MESSINA

Onsdag den 19. Langs Messina strædet til Messina. Madonna della Lettera ved havnen. Til spidsen Capo Peloro med indsøerne med musling banker. Langs nordkysten til Terme Vigliatore og derfra syd over bjergene ad vej 185. I den lille bjerglandsby Novara fik vi let frokost på fortovs pizzaria. Sydpå til Francavilla. Videre mod Giardini Naxos. Halvvejs holdt ved seværdigheden Gole dell'Alcantara. Flodsænkning og slugt. Yderligere 6 km holdt ved rest. A Casitta for et sondere. Hjem i bad efter en varm dag.

Gole dell'Alcantara

Om aftenen kunne vi ikke lade være med at køre op i Taormina by for at fotografere ETNA med den røde lavatop.

Torsdag den 20. På tur til Etna østlige side. Vi kørte via Fiuemefreddo, drejede derfra ind i landet og holdt ved butikken ”Lidl” Piedimonte, super indrettet og med lækre varer til meget lave priser. Derfra til , Linguanglossa.  Fra Linguanglossa ad den lille vej mod Zafferana.  Når du har kørt 2/3 af strækningen svinger du i den lille by Formazzo til højre mod Etna nord. Eller Rif. Citelli. Sti ind ad de små veje op i bjerget. Særligt til Rifugio Linguanglossa kan man se lavastrøm fra tidligere lægge hele skoven ned. Ned ad bjerget til den vestlige del af byen Linguanglossa. Derfra til Castiglone de'sicilika hvor vi spiste frokost af det medbragte indkøb fra Lidl. Nordpå via Francavilla til Taormina igen.  En lille afstikker til bjergbyen  Motta Camastra. Ekstremt smalle gader ender blind vej.

Tidligt om morgenen kørte Jens alene til Naxos for at se på stationen der også var med i filmen Godfather:

Turen på den østlige side af Etna

Bemærk volden af lava, som Jens er ved at bestige.

Her var vejen skåret over af lava, men repareret så bilerne igen kunne køre på vejen.

Herunder er byen Castiglone de'sicilika

Herunder er byen Motta Camastra

Citronlund

Fredag den 21.  fredag. Ved stranden ud for hotellet. Derefter til stranden og øen Isola Bella. Dernæst den lange promenade ved Giardini Naxos. Dernæst molen Capo Schisò, det var dette sted i Naxos byen der blev grundlaget for bjergbyen Taormina (735 år f.Kr.).  Ved Capo Schisò / Giardini Naxos havde græske kolonister slået sig ned, men blev 400 år f.Kr. angebet og næsten udslettet. Den del af befolkningen der overlevede blev jaget op ad bjerget. Det blev så grundlaget for byen Taormina.
Der er en masse hyggelige spisesteder fra molen lang kysten ind til Naxos. Vi delte en pizza på La Sirena og gik efterfølgende lidt langs stranden.

Herunder Isola Bella

Herunder Capo Schisò som er på den yderste mole i Naxos

Herunder udsigt fra Capo Schisò mod Kysten i Naxow og Tarormine oppe, og Castel Mola

Restaurant La Sirena på molen

Aftenbillede mod Etna

Lørdag den 22.  Betaget af Forza d’Agrò kørte vi dertil endnu en gang. Vi gik gennem byen og dumpede ind på en cafe, hvor der på bagsiden var terrasse med panorama udsigt. Derfra kunne vi se en by nordpå, både Savoca som vi havde været i, men en mere lidt længere inde i landet. Vi fandt ud af det var middelalderbyen Casalvèchio. Så vi kørte ned til kysten, nordpå, ind i landet over Savoca og videre til Casalvèchio af de meget små bjergveje.  Først var vi en tur gennem byen, men vendte om og kørte ind på torvet og parkerede. Det viste sig at være et scoop. Her lå en lokal slagter med helt moderne indretning og kølediske og fuldstændig totalt rent, lyst og venligt. Her faldt jeg selvfølgelig for 3 store gode pølser (ca 1 kg hver), som jeg måtte købe og have med hjem til Danmark. Midt i byen ligger kirken Duomo S. Onofrio. Der er foto fra kirken både inde og ude. Fra kirkepladsen er der foto mod Savoca og ned mod flodlejet Flumara di Agrò.  Gennem snørklede veje og over broerne kom vi over på sydsiden af flodlejet og kørte langs med tilbage til kysten.
Samlet for dagen var det meget autentisk oplevelse af det ægte og uspolerede Secilien. Den mest frodige og varierede vegetation. Samt super smuk udsigt hele vejen.
Hjemme i Taormina var der næsten Solformørkelse pga. røgsøjle fra Etna. Mere end hidtil set af udbrud de sidste 14 dage.

Forza d’Agrò

Søndag den 23. Vi havde hørt at Catania, som er Siciliens næststørste by havde meget at byde på. Det måtte vi da også sande på både godt og ondt. Vi måtte bestikke os til en p-plads i byens centrum tæt på domkirkepladsen. Det var en flot plads og en flot domkirke. Men samlet set en lidt for hektisk og foruroligende by.

Efter kun en halv time besluttede vi os for at køre derfra og ind i landet.  Der var ingen skiltning i bymidten, så vi kørte hurtigt vild. Vi fulgte så vidt muligt solen og kom ud i små snuskede gader i den vestlige del af Catania.  Det viste sig at være fatalt.  Vi blev nemlig udsat for røveriforsøg af maskerede mænd, mod vores bil og ejendele. Der var centrallås på bilen, men på grund af varmen havde vi forruderne rullet halvt ned i begge sider foran. Pludselig kørte en motorcykel ind på tværs foran os og blokerede, samtidig med en mand hoppede af en scooter i højre side og stak hånden ind af vinduet hvor han åbnede døren på grebet indefra. Gitte gik til modangreb og trak i mandens elefanthue og rev ham i ansigt og øjne. Han greb fat og åbnede bagdøren og greb fat i rygsækken på bagsædet. Men jeg havde fået bilen i første gear, jeg råbte op og havde også fået hånden om og holdt fast i rygsækken. Røveren trak sig da vi speedede op og efterlod sit udsete bytte.  Det var en skrækindjagende oplevelse vi ikke vil ønske for andre. Vi kørte hurtigt ud af byen og fandt motorvejen hjem til Hotellet. Efter et par stærke gibbernakker faldt vi lidt til ro igen, men stadig chokerede.  (Men det var sikkert vores egen skyld. Dels var det en udlejningsbil, vi brugte det normale kørelys, men det gør de indfødte Italienere ikke. Trods centrallås havde vi nedrullede forruder, og samtidig havde vi synlig bagage på bagsædet. Så det kunne næsten ikke være mere indbydende for ”røverne”.)

Mandag den 24. Denne dag holdt vi mere roligt. Vores portier på hotellet havde vi søndag fået til at kontakte Carabinieri (Politiet). Det blev aftalt at vi mandag skulle møde op på stationen i Taormina og anmelde episoden fra søndag.  Nærmest hvis der af en eller anden grund skulle komme følger med os selv eller bilen.
Så fik vi igen en dejlig tur i Taormina, både de små sidegader og Corso Umberto. Jens fik mulighed for at lave lidt ”street fotos” af personer og ansigter på gaden.

Tirsdag den 25. Nu var turen næsten slut. Men vi besluttede at tage endnu en tur i området med Etna, men den østlige del (altså den mod havet / Messina strædet).  Igen med bil ad A18 til Giarre. Derfra til Zafferana. I et meget moderne lokalt supermaked købte vi frokost brød med afskåret pålæg øl vand og champignon for 11 euro.  Det var halv pris i forhold til tilsvarende indkøb i Taormina. På den videre køretur blev det frodige landskab der af og til afbrudt af den sorte lava, som stammer fra Etnas udbrud i nyere tid.
Turen gik videre til Milo, med afstikker til Sant Alfino. Tilbage til vej 59 og til de små landsbyer Vena, Presa, Piedimonte, Fiuemefreddo. Dagens foto fra Sant Alfio mod Riposto Giarre med lavaspor.
Det indkøbte pålæg og brød var så rigeligt og godt at vi også valgte det til aftensmåltid. Der var også lidt sjatter af forskellig drinks og en hel øl.  Vi gik ”tidligt” til ro kl. 22, for det gik hjemad efter få timers søvn.

Onsdag den 26. Vi stod op kl. 3.15 og der var stillet morgenmad frem til os ved receptionen.
Vi kørte fra hotellet kl. 4, og var allerede i Catania lufthaven kl. 5, hvor det tog 10 minutter at stille bilen og kaste nøglen i brevsprækken til biludlejeren.
Stille og rolig tjek ind i Italiensk ekspres fart (Langsomt). En stille kop kaffe og Sandwich.
Vi lettede kl 7.20 mod Rom, skift i Rom og kl. 12 var vi i CPH København.  Bagagen var dog ikke med, vi fik oplyst den var strandet i Rom, men ville komme senere. God Service, nemlig at bagagen blev leveret med bud dagen efter.
Så vi kunne stille og roligt tage hjem til Sorø med toget fra CPH og nyde resten af dagen.

Med Sicilien og alle dens mange oplevelser er vi nu blevet endnu rigere på livet.

Før vi rejste havde vi forberedt os grundigt. Vores ambitioner var store for hvad vi kunne nå når vi nu havde egen bil. Men vi fik hurtigt revideret disse ambitioner, idet en given strækning tager dobbelt så lang tid at køre i forhold til det vi kender i Danmark.
Det anbefales at der hos udlejer tegnes flere chauffører. Det er der behov for når man kører i mange dage.

Det anbefales at bruge bilens centrallås når I kører og kør med lukkede vinduer i storbyerne eller når i kører langsomt / holder.
I Taormina anbefales det at benytte parkeringshuse. Der findes mindst 2, et i hver ende af Corso Umberto som er hovedgaden.

Print af billeder kan købes hos JPdesign Klik her