Turist i Sorø med et smut til Munkedammen og til Galleriet i Ringsted ! Anledningen var, at vores venner Annette og
Christer fra Buksvillan i Östenaa var på besøg i Sorø den 19, 20 og 21.
oktober 2007. Besøget startede med at vi alle mødtes til Brunch. Det var en god starter, inden turen som Turist i Sorø begyndte.
Første del af turen gik til Sorø Klosterkirke, Sorø Akademi og Akademihaven. Sorø Klosterkirke er opført som gravkirke
for Hviderne - en rig stormandsslægt, hvis hovedgård lå i Fjenneslev. Den
er derfor en af de største kirker fra dansk middelalder. Ved siden af klosterkirken ligger Sorø
Akademi, lige ned til Sorø sø i den pragtfulde 12 hektar store
Akademihave. Akademihaven fik sit nuværende udseende i 1860'erne og er
præget af den engelske parkstil. Parken er fyldt af en lang række sjældne
træer der vækker opmærksomheden hos Forst interesserede. En særlig
attraktion er "Fuchsia-haven", hvor nogle af planterne er mere end 40 år
gamle. Udsnit af billede - udstillet på Sorø Kunstmuseum. Dette og mange flere er helt sikkert et besøg vær på det lokale kunstmuseum.
Sorø Museum.
Bjernede Rundkirke
Vindue i Bjernede Rundkirke
Efter Bjernede Rundkirke kørte vi alle
"hjem" og hvilede til middagen fredag aften. Alle var igen samlet til morgenmad lørdag, hvorefter turen gik i samlet flok til Sorø Golfklub, Munkedammen og Ringsted Galleriet. Alt samme tilrettelagt af Merete og Jens Erik. Sorø Golfklub, med klubhuset, set fra teested til hul 18.
Jens Erik og Merete fortalte om historien flere tusinde år f.kr. Istidens sydlige afgrænsning gik netop tværs gennem det sydlige Sorø ved Munkedamshuset.
Ved munkedamshuset bliver der tid til et holdt. Jens Erik havde medbragt flydende sager til ganen, blandt andet en snaps trukket på valnødder.
På det historiske sted skulle øllen jo drikkes af et ægte horn.
Merete og Jens havde også planlagt turen til Ringsted Galleriet hvor den berømte kunstner Bjørn Nørgaard udstillede bronze skulpturer.
Bjørn Nørgaard er billedhugger, født 1947. Lørdag eftermiddag blev sluttet med kaffe og kage hjemme hos Merete og Jens Erik. |
Opdateret 05-11-2007