Israel 2010

Tredje del af rejsedagbog for Gitte og Jens
Denne dagbog er for mandag den 12. april til onsdag den 14. april.

Masada og Det Døde hav (mandag 12/4)

Tidlig mandag morgen kører vi imod Jeriko og ud til Det døde hav. Vi kører igennem Judæaørkenen, langs med havet. Ved sydspidsen af Det døde Hav ligger Masada. Højt oppe på bjerget ligger Kong Herodes vinterpalads. Et enormt område med kirker, templer, bade og meget andet. Vi tager en svævebane helt op til toppen, ind over dybe kløfter. Under os kan vi se resterne af Romernes belejringer. I år 66 e.k. forskansede en flok zeloter (jødiske oprørere) sig på den forladte palads. I 4 år holdt 15.ooo soldater øje med de 783 zelotere. Ingen skulle undslippe. Da slaget var ved at være tabt for zeloterne, ville de ikke overgive sig, og blive romerske slaver. De begik kollektivt selvmord, da romerne nærmede sig toppen af bjerget.

Efter en dejlig varm og oplevelsesrig tur på dette mægtige bygningsværk, kørte vi Nordpå til Ein Ghedi, hvor vi badede i Det døde Hav.
Bemærk, at man kan ikke synke ned i vandet i Det Døde Hav. Det er meget underligt at vandet bærer en oppe. Selv i lodret possition stikker hoved og brystkasse et stykke over havoverfladen.

Derefter returnerede vi til Jerusalem. En mægtig oplevelse rigere.


Galilæa området med Nazareth, Genesaret Sø og historiske steder ved søen.
 (tirsdag 13/4)

I dag tager vi den længste tur fra Jerusalem til Galilæa, et frodigt område, som ligger i den nordlige ende af Israel, nærmest Libanon i nord og Golan i Nordøst. Vi kører ikke helt op til grænserne, men uforsker de historiske steder i Nasareth og området ved Genesaret sø. Det vil sige byerne Tiberias, Magdala, Tabgha, Kapernaum og Saligprisningens bjerg. For at komme fra Jerusalem fulgte vi anbefalingen om at køre gennem Vestbredden. Det vil sige gennem altså det palæstinensisk besatte område. Det vil sige via Jeriko og hovedvej 90 nordpå langs Jordanfloden, og gennem tjekpoint i nord, ud i det Israelske område. Med retur samme aften giver det samlet 350 km.

Uanset hvordan man forholder sig til troen og kristendommen er det en kendsgerning, at Jesus har levet og udført sin gerning på disse historiske steder. Med den store betydning dette har haft for kulturarven risler det ned ad ryggen, når man står med egne ben på disse historiske steder.

Vi kører nordpå knap 100 km flodlejet i dalen til højre. Floddalen er også grænse mellem Israel og Jordan. Israelerne og palæstinenserne kan kun delvis få del af vandets værdi for afgrøderne. Det skyldes at grænsen til Jordan ligger på den Israelske side af floden, så man kan ikke komme helt ned til den. Til gengæld kan de på Jordanske side udnytte floden meget effektivt og de har agerbrug og gartnerier i stor stil, hele vejen op. Det betyder også at Jordanerne på deres har boligområder i et sammenhængende stræk fra Jeriko og de næsten 100 km op.

Gennem det smukke landskab ser vi mange Bananplantagerl, vinmarker, majsmarker og kornmarker der står fuldt modne. På de mindre frodige områder er der fårehyrderne med deres store flokke med får og geder. På markerne ser vi også store flokke af storke og enkelte steder vilde stenbukke.

Da vi var kommet nord for ørkenen, ind i Gallilæa var vi kommet til et landskab af frodig marker, som er et skatkammer for Israels landbrug. Det skal bemærkes at vejene som infrastruktur hele vejen op har været helt perfekt. Blot kunne håbe, at mange af de danske landeveje var som disse. Der var ikke særlig mange biler og det var derfor ren luksus at køre på disse veje.

Nazareth gamle by ligger op ad en bjergside og har i dag 60.000 indbyggere i den gamle bydel og omkring 45.000 indbyggere i den nye bydel på den sydøstlige side. På Jesu tid var byen kun på omkring 200 indbyggere.

Vi forsøgte først at finde en gammel Penneven som Gitte havde for over 40 år siden. Vi fandt huset, men ikke vennen. Der boede en med samme efternavn, formentlig en slægtning.

Bebudelseskirken er nok den mest kendte seværdighed i Nazereth. Den er bygget over det sted, hvor jomfru Maria blev undfanget af helligånden. Det var herfra Josef og Maria drog ned til Betlehem for at blive skrevet i mandtal. Jesus blev som bekendt født i Betlehem. Josef og Maria vendte tilbage til Nazareth, hvor Jesus tilbragte sin barndom og ungdom. Få hundrede meter fra bebudelseskirken er der bygget en anden kirke over det sted, hvor Josef havde sit snedkerværksted. Grotten med det formodede værksted besøgte vi under kirken.

Fra Nazareth kørte vi til Tiberias som ligger på en bjergside ned mod Genesaret Sø. En rigtig overvældende oplevelse at se på tværs over søen hen tig Golan højderne. Ved et blik til venstre kunne vi se alle de små landsbyer og steder vi havde sat os som mål for turen. Da vi nåede foden af bjerget, ved søens kystlinje kørte vi nordpå langs bredden, men gjorde hurtigt et holdt for at nyde synet af naturen ved søen.

Foto mod syd af Tiberias by.

Og mod nord til alle de små kendte byer:

 

På vejen nord om søen kom vi gennem Magdala, som er Maria Magdalenes fødeby (Byen kaldes også Migdal).

Næste stop er Tabgha, et øde sted, hvor Jesus ofte søgte hen. Det var her han bespiste 5000 mennesker med 5 brød og 2 fisk. På stedet er opført en Byzantinsk kirke som mindesmærke. I gulvet er den kendte mosaik med brød og fisk.

Mallem Babgha og Kapernaum er slår søen en bugt ind i landskabet. Bugten er kendt for det sted hvor Jesus underviste sine disciple med brug af lignelser. På lands strækker landskabet sig op ad skråningen som et amfiteater. Det var her Jesus sejlede et lille stykke ud på søen og talte til folkeskarerne oppe på skråningen. I dag er området målt igennem og har videnskabeligt bevist en akustik at folkeskarer på mange tusinde kunne høre Jesus tale fra båden.

Vi kom for sent til Kapernaum til at se ruinerne der, men få hundrede meter længere fremme var der stadig åbent i kirken der var bygget over Peters hus.

Vi var også en tur på Saligprisningens bjerg som ligger højt hævet over Genesaret sø, Det var her Jesus holdt den meget kendte bjergprædiken.
Med udsigt over søen skimter vi i det fjerne bjergene ved Golan.

Da det var ved at blive aften kørte vi ind på en fiskerestaurant ned til søen, ved lignelsernes bugt. Vi fulgte et godt råd om at bestille "Peters fisk", som man tilberedte den da Jesus, Peter og de andre disciple spiste fisk fra søen. Det var en meget velsmagende fisk med lyst kød.

Oprindelig havde vi tænkt os at overnatte ved søen, men besluttede dog at køre den lange tur hjem til vores hotel i Jerusalem.

Vi kørte ned langs vestsiden af søen og gjorde holdt der hvor søen munder ud i Jordanfloden. Her ligger et nyt og moderne dåbssted, som er anlagt af Kibutz Kinneret. Det er i dag et meget populært sted at lade sig døbe.  Det er anlagt her som erstatning for Jesu dåbssted som oprindelig er ved jordanfloden ved Jeriko, men som i dag ligger på militært område.

Det var ved at blive mørkt, dag vi endelig kørte sydover langs Jordanfloden, ind gennem tjekpoint til det besatte område på Vestbredden. I den mørke nat var det helt vildt at se den belysningen i husene i en bred stribe på jordansiden, det meste af de 100 km ned til Det Døde Hav. Det tog kun tre timer at køre den direkte vej hjem fra Kapernaum til hotellet i Jerusalem.

Efter en lang dag var det godt med en kop kaffe og en lille en på værelset, og så se dyner.

Gravhaven, Zedekias hule (Salomons Stenbrud), Davids by, og Siloam´s  Dam
(onsdag 14/4)


Gravhaven
Haven ligger uden for Damaskusporten, 200 meter nord ad Nablus rd. Gravkammeret er hvor Jesus lå i en grav "hugget ud i klippen". En stor sten var væltet for indgangen, hvilket kan ses af renden foran gravkammeret.

Zedekias stenbrud / Salomons Stenbrud
Så sent som i 1854 blev det gamle stenbrud fundet. Det var ved et tilfælde, idet en religionslærer gik tur med sin hund på ydersiden af nordmuren. Ca. 100 m øst for Damaskusporten snusede hunden tæt på muren og fandt et lille hul som den kravlede ind ad. Det blev et meget stort fund af det forsvundne stenbrud.

Zedekias havde her hentet de fleste af de sten der blev brug til bygningen af det første tempel. Der blev hentet 500.000 tons sten fra hulen. Hulen er på 9000 kvadratmeter. Det må have været et inferno af sved og støj når de 18000 arbejdere knoklede i mange år. Se billedet og forestil dig hvordan det må have været.

Davids by

Uden for muren i syd findes Davids by, på skråningen ned til Kidrondalen. Byen er fra  1000 f.kr. Dengang var man også afhængig af vand og der blev anlagt et sindrigt vand system der kunne samle regnvand fra de omkringliggende bjerge til brønde og cisterner.
Vi gik gennem en af de underjordiske vandveje frem til Davids by og derefter til de store cisterner i Siloams dam (Her hvor det skrives at den blinde blev seende).



Vi sluttede dagen på en lokal restaurant, nær vores hotel. "man skal spise der hvor de lokale går ind", siger man. Og det er rigtigt.


 

Opdateret 14-04-2010