Nordjylland den 14. til 17. juni 2016 sammen med LW, HO, GP, JP
|
Afgang fra Sorø tirsdag den 14. hvor vi hentede Lene og Hans kl. 9. 30. Vi stak kurs mod Aalborg, men gjorde holdt ved rasteplads Skærup Øst ved Vejle. I Allborg fik vi set havnepromenaden, Jomfru Ane gade, Hovedstrøget Bispensgade, Nytorv med Jens Bangs Stenhus, Salling og meget mere. Vita malede både på baggrund med stærke farver og kontur af forskellige dyr i collagen: Eksempel her Og her maler Vita med blød baggrund og bløde farver i flot gengivelse af valmuer. Besøg Vita på www på linket højere oppe. Onsdag den 15. bød os mange gode oplevelser. Først med besøg i Skulpturparken ved Blokhus. Her var kæmpe skulpturer i Sand og af træstammer. Meget imponerende. Turen gik videre ad de små veje langs Vesterhavet / Jammerbugten og med kort ophold i den smukke lille by Lønstrup. Næste stop blev det legendariske Brøndum Hotel i Skagen. Her spiste vi frokost i atmosfære hvor man kunne mærke historiens vingesus fra de mange skagensmalere. Så blev det tur til Drachmanns hus der henstår som museum med originale møbler, malerier og effekter. Så blev det til besøg i malerne Anna og Michael Anchers Hus. Maaleriet herover hænger i Anchers hus. Det er Michael Ancher der har malet P. S. Krøyer i færd med at male Drachman i hans egen stol i hans eget hus som vi også besøgte. Altså tre malere involveret. Endelig sluttede vi af i Skagen Museum der rummer værker af alle de store skagensmalere, ud over de tidligere nævnte også Krøyer. Flot opsætning i både den gamle og nye afdeling. På Skagen museum hænger så det billede som Krøyer malede. Prøv at se nøje efter og sammenlign med det foregående billede Herunder - kysten ved Gammel Skagen. Efter museerne kørte vi lige på tværs over grenen mod vest til Gammel Skagen. Der er også dejligt med mange hyggelige huse og små hoteller. Mættet af oplevelser returnerede vi nu til basen i Aabybro. Torsdag den 16. tjekkede vi ud og kørte sydover. Fra indfaldsvejen til Hobro kunne vi skue ud over byen og over Marigager fjor. Et meget flot view. Vi gjorde holdt nær centrum og gik en lille tur. Så videre med kurs til Mariager. Under vejs så vi et uhyggeligt cykelstyrt – uha. Som Mariager Kirke fremstår i dag, er den blot en beskeden bygning sammenlignet med dens oprindelige udformning. Det var oprindeligt et stor kloster fra ca. 1445 som Kloster for både Munke og Nonner, dog adskilt i to fløje. Selv om kirken nu kun er en mindre del er den dog ganske prægtig og med en unik beliggenhed. Orgelet er forholdsvis nyt og har en særlig historie der ikke er plads til her. I den gamle klosterhave kunne vi se flere bede med mange lægeurter, men det var kun udvalgte eksempler i forhold til det mangfoldige udvalg der oprindelig var i klosteret.
På vej fra Mariager til Skanderborg stoppede vi op ved den historiske kro: Hvidsten Kro Sidst på eftermiddagen nåede vi Hotel Skanderborghus der ligger med udsigt over Skanderborg sø, lige ved dyrehaven. Dyrehaven er kendt for den årlige Skanderborg festival den 2 weekend i august, også kaldet ”smukfest”. Når man nu har været på stedet må det medgives, at navnet smuk ikke kommer af ingenting. Det er nemlig et gudesmukt område. Om aftenen et smut ned til en træbro der gik ud i søen, flittige blishøns med 4 unger byggede ny rede. Dygtige blishøns der samarbejdede om en meget flot konstruktion. Det regnede ikke hvor vi stod. Men på den anden side af søen viste sig en meget flot og farverig regnbue. Det var en fuld bue og på den blanke sø spejlede buen og himmelen, så hele sceneriet så ud som en flerfarvet ”hulahopring”. Fredag den 17., tjek ud af Skanderborghus og en køretur ned gennem bøgeskoven i dyreparken til Skanderborg Bunkerne. (søg på nettet). Stedet var desværre kun åbent lørdag søndag, men på det ydre kunne man se det var et spændende sted. Så kørte vi tilbage og ind i byen, men gjorde holdt og vandrede lidt omkring Skanderborg Slot fra 1171, resterne – en følj heraf - er nu Kirke. På vej til Himmelbjerget kom vi gennem Ry og så ruinerne af Øm Klosterkirke. Et opholdt på Himmelbjerget med den flotte udsigt. Derefter kørte vi sydover og aflagde visit på Ejer Bavnehøj. Derefter kørte vi direkte hjem mod Sorø igen, kun med holdt med let frokost på Skærup Vest ved vejle.
KLIK HER FOR AT KOMME TILBAGE TIL OVERSIGT: REJSEDAGBOGEN
|