Rejsedagbog

Andalusien har virkelig vist sig fra den bedste side i de 10 dage vi var der. Med en rundtur med Vitus Rejser har vi oplevet lidt af historiens vingesus. En blanding af mange kulturer og levevis der går langt til bage i tiden. Det hele er en broget mosaik med bidrag fra grækere, fønikere, romere, gotere, maurere og sigøjnere, der alle har påvirket den spanske kultur. Den arabiske indflydelse fra 781-1492 har været enorm.

De store højdepunkter på turen har været i byerne Granada, Úbeda, Baeza, Córdoba, Sevilla og Ronda. Endvidere fik vi en meget spændende overnatning i hulebyen Guardix. Mere om disse oplevelser nedenfor.

Vi var 27 rejsende + vores guide Jesper Pedersen. Som "ekstra" guide deltog Lonnie for at lære Guadix m.v. Tak til jer begge.

DAGBOG:

1. dag: Vi landede i Málaga midt på eftermiddagen og mødte Vitus rejseleder Jesper Sander Pedersen. Fra lufhavnen kørte vi 149 km til Granada i bus transfer. (Malaga – Granada 149 km. 1 time og 50 minutter). Under vejs kunne vi skue hen over de sneklædte toppe på skibjerget Sierra Nevada. I byen føres vi tilbage til fordums pragt. Et gammelt citat siger: ”Der findes i livet ingen smerte så stor som at være blind i Granada”!

Det første billede her er taget lige efter ankomsten til hotellet i Granada. Vi havde fra terrasssen udsigt til toppen af Sierra Nevada.

2. dag: Alhambra der er den del af Granada.
Den muslimske tilstedeværelse i Spanien har resulteret i en storslået civilisation. Først efter næsten 800 år faldt den sidste mauriske bastion. Minder fra maurernes tid opleves især på Alhambrapaladset, der er et af Spaniens smukkeste bygningsværker. Vi ser paladsets majestætiske skønhed med de enestående kongelige gemakker, intime patioer og den berømte Løvegård. Det idylliske Generalifes pragtfulde blomsteranlæg med roser og springvand er som taget ud af 1001 nats eventyr.
Den lokale guide "Robert" fortalte levende om dette sted hele vejen rundt i mere end 2 enhalv time. Robert talte flydende dansk fordi han i et par år studerede i Århus. Det var en fornøjelse.

På de udvalgte billeder fra stedet kan du sikkert fornemme storheden vi oplevede på nært hold.

Selvfølgelig skal vi lige se Granat Æbletræet, det er jo årsag til navnet "Granada".

Haven der hører til Alhambre: El Generalife

Prægtig udsmykning i Alhambre paladset

Nedenfor: Løvegården i Alhambre.

Eftermiddagen på egen hånd i Granada. Vi spiste Tapas på det lille torv der ligger ved hovedindgangen til byens Katedral. Efterfølgende gik vi ind i Katedralen som rummer enerme skatte af renæssancekunst. Alle dekorationer er dækket af bladguld.
Altså - interiør af renæssancekunst - til trods for at selve bygningen er Gotisk.

3. dag: Granada / Albaicín
Vi besøger Granadas ældste bydel Albaicín, en labyrint af smalle, snoede gader, hvor maurerne søgte tilflugt, da de kristne generobrede byen. Her er de hvidkalkede huse med balkoner smukt dækket af blomstrende geranier. Vi tager på rundtur i det autentiske kvarter, inden vi om eftermiddagen har tid på egen hånd til shopping, museumsbesøg, spadsereture gennem de smalle gader eller måske et besøg på en af byens hyggelige caféer?

Vi kom forbi et gammelt, men stadig aktivt Kloster. Vistnok med omkring 30 dagligt aktive nonner. De havde et usædvanligt bageri udsalg. Det ville man ikke lige finde hvis man ikke vidste hvor. I siden af klosteret var en trædør - med en klokke. Når man ringede kom en nonne og spurgte hvad man ville købe - eks. kager o.l. Man kunne ikke se nonnen - hun var nemlig gemt bag ved en trædisk der kunne drejes rundt. Nå man havde bestilt varen blev den indefra lagt på den roterende disk og drejet frem til kunden. Dernæst skal kunden så lægge betaling på disen som så roterer videre rundt og pengene kommer ind til nonnen. Altsammen altså uden der er øjenkontakt. Dyderne var virkelig fremherskende. Kagerne velsmagende og endda billige.

Om aftenen var vi inviteret til Zambra-flamencoshow. Det var i sigøjnernes gamle hulekvarter, Sacromonte, som er en del af Albaicín.
På lange bænke sad vi helt tæt på de optrædende. Trampende hæle, guitarrytmer, klap, kraftfuld sang og smældende kastagnetter udtrykker dansens elegance og temperament.

Efter Flamenco Shov gik vi lidt op ad vejen hvor vi hen over kløften kunne se over til Alhambre, oplyst af spotligths i mørket.

4. dag: Hulebyen Guadix  (Køretur 54 km – en time)
H ulebyen Guadix er et fantastisk syn. Overalt stikker hvide skorstene op af bjergene. Da maurerne blev udvist af de kristne, byggede de hulerne. Senere blev de beboet af sigøjnere og i 1960erne af hippier. Hulerne er udgravet i bjergene og formet i den bløde tufsten. De hvidkalkede vægge er kuppelformet og meget tykke, så de ikke kan bryde sammen. I hulerne er der konstant ca. 18 grader, året rundt. Hulerne er stadig eftertragtede som boliger. I Guadix bor der stadig mere end 3.000 mennesker i huler.

Vi var kørt fra byens centrum op til hulebyen i et lokalt turisttog. Bekvemt og vi sparede på bentøjet.

Her fortæller den lokale guide om hulemuseet, i baggrund lytter Jesper til historierne.

Vores hotel er større hulekompleks tre kilometer fra centrum af Gaudix bestående af 23 huler og en hule restaurant.

5. dag: UNESCO-byerne Úbeda og Baeza. Tvillingebyerne Úbeda og Baeza er to vidunderlige renæssanceperler. På spadsereturen gennem Úbedas smalle gader kunne vi fornemme byens storhedstid. Honningfarvede kirker, paladser og monumenter vidner om den spanske adels ekstravagance. Vi passerer den overdådige kirke, Capilla del Salvador, der stadig er privat ejendom. Úbeda ligger i et område fyldt med olivenlunde.

Nedenfor er der billeder af mennesker der slapper af i den rolige atmosfære der er i disse to byer.

I Baeza besøgte vi en oliemølle. (Nedenfor). Det var spændende at se hvordan sidste skud på stammen af generationer på møllen havde ændret produktionen. Tidligere var møllen baseret på mest muligt olie ud af oliven planterne. Den unge ejer har helt ændret produktionen til nutidens krav. Han procucerer nemlig oliven olie af høj kvaltitet, frem for kvalitet. Det gør, at netop den mølle går rigtig godt.

Spanien og især Andalusien tager på verdensplan førerpositionen som producent af olivenolie. Alene i den proveins er der over 60 millioner oliventræer. Der er mange forskellige sorter til mange forskellig formål. På møllen smagte vi på tre olier, med hver sin beskaffenhed og kvalitet. Man kunne klart smage hvilke olier der hører til smags toppen.

Det var spændende at se hvordan den gamle produkton fandt sted. Disse pressere er for et par år siden blevet afløst af centrifuger som er meget effektive, og dermed hurtige til at producere olierne.

Oliven blev presse mellem flettede måtter, efterhånde som oliven frugten blev presset flød olien til tapning for neden, medens frugtkødet og skallen blev i de flettede måtter.

Endnu ældre hånd redskaber med kegleformede pressere. Her i miniature i forhold til de store møllesten.

6. dag: Bussen fortsatte fra Baeza vidre til Córdoba og om eftermiddagen videre til Sevilla

I Córdoba blev vi virkelig mødt af den arabiske kultur. Córdoba var engang en af verdens største byer.
Vi begyndte dog med en rundtur i det gamle middelalder- og jødekvarteret. Det var en labyrint af smalle gyder med hvidkalkede huse.
Nedenfor er vi dog inde i en gård hvor væggene er domineret af de rødbrune sten fra området. Rødbrune sten forkommer mest i Andalusien hvor der er meget jern klipperne og i leret.

Den pragtfulde moské La Mezquita - Moske - Katedralen må regnes for at være den centrale kerne i Córdoba. Som Moske var den kun overgået af moskeen i Mekka.
Joda. Den er stor - den er nemlig over 23.000 kvadratmeter, hveraf 14.000 kvadratmeter er under tag. Moskéens indre ligner nærmest en skov med de enestående 850 søjler, buer og gange malet i hvide og røde farver. Den er så utrolig stor, at man i 1500-tallet byggede man en kirke - inden i - og midt i den dengang nedlagte moské. I dag er det en katolsk kirke.

Herunder ses den Katolske kirke der blev bygget inde midt i den store nedlagte Moske. Bemærk buerne fra den gamle Moske til venstre i baggrunden.

Vores lokal guide fortæller levende om tidernes skiften og den omtumlede tilværelse for byen - moskeen - Katedralen.

Córdoba bød også på rigtig mange festklædte folk i gaderne. Det var med til at sætte stemning på tiderne.

7. dag: Sevilla
Ufattelige rigdomme strømmede fra Columbus nye verden til Sevilla, der blev verdens rigeste by. Sevilla er spækket med minder fra guldalderen med nogle af verdens smukkeste barokbygninger.

På byrundturen går vi gennem romantiske, krogede gader med fornemme palæer og huse, der vidner om de spanske købmænds velstand. Forbi verdens tredjestørste kirke, den fantastiske Katedral - Santa Maria de la Sede - med Columbus gravmæle og kongernes kapel. Vi kom dog ikke ind i kirken. Der var time lange køer, så det valgte vi fra. Men der var nok at tage fat på.

Så vi gik på egen hånd gennem det gamle jødiske kvarter Santa Cruz. Her spiste vi en lækker tapas frokost på en hyggelige gaderestaurant. Så gik vi videre gennem de maleriske gyder med blomsterfyldte patioer og hyggelige pladser med duftende appelsintræer.

De første tre billeder her er fra "Den Spanske Plads" PLAZA DE ESPANA

De næste 3 billeder er af METROPOL PARASOL. Det ligger på det gamle torv Plaza de la Encarnación. Det var ikke en del af den officielle Vitus tur. Det var på egen hånd, for ikke at gå glip af dette arkitektoniske mesterværk, bygget så det forener nutidig arkitektur med byens renæssance og barok.

Vi bryder os bestemt ikke om tyrefægtning. Men vi må samtidig erkende at den sport er en del af den lokale kultur, som var meget mere fremme før i tiden. Nu er det heldigvis noget på retur. Men vi var inde i PLAZA DE TORES, hvor vi købte os en guidet rundvisning.

Vi tog på egen hånd på en sejltur på RIO GUADALQUIVIR. Det gav et stort overblik over dele af byen forbi Parque Maria Luisa. Under de mange broer, blandt andre broen hvor Eifel var arkitekten. Vi var også forbi det store komples af udstillings steder fra EXPO 92.
Ariane raketten i naturlig størrelse og meget meget mere.

Benene var efterhånden trætte - og energien var drænet af varmen. Så vi tog 45 minuttes tur rundt i byen med hestevogn. Herunder ses en tilsvarende vogn der holder ved den obligatoriske hvile og drikke plads for hestene inde i Parque Maria Luisa.

Om aftenen - og for anden dag i træk - gik vi på en nærliggende Tapas Restaurant. Den fandt vi frem til da vi spurgte en af de lokale beboere i området. Han sagde - tapas er OK i det centrale turist område - men hvis han måtte anbefale ville han foretrække den lille lokale restaurant. Det var super lækkert - og vi var ikke de eneste der havde opdaget det. Der var stuvende fuldt og man blev skrevet op til bord og måtte stå i kø et stykke tid. Men det var virkelig det hele værd.

Hvis andre en dag skulle få lyst kan det anbefales at benytte ESPACIO ESLAVA, Eslava 3, 41018 Sevilla.
Kun få gader fra hotellet som Vitus havde os indlogeret på.

På vejen hjem fra tapas var der virkelig gang i gaden hvor hotellet lå. Der var en særlig festdag hvor man fejrede den barmhjertige madonna. Det kæmpe langt optog af børn og voksne fra lokalområdet. Det ene musik korps afløste det andet i lange rækker, med mere eller mindre larm i gaden.

8. dag: Ronda ligger dramatisk på begge sider af en meget dyb og lodret kløft. Vi spadserer over Puente Nuevo-broen med tre høje buer og nyder synet ned i slugten til den dybtliggende Guadaleteflod. Byen har også en Tyrefægerarena, der hører til blandt Spaniens smukkeste, ældste og mest betydningsfulde.

Billedet herudner er et lille udsnit af billedet ovenfor. Blot for at illustrere det store størrelsesforhold mellem mennsker, bro og klipper

Nedenfor er et kig fra bro - området mod bjergene. Se de bitte små mennesker på rapos til højre i billedet. Fornem så den dybde til gården i bunden af dalen, lægde til bjergne og den vidde som dalen har. Så kan man forstå proportioner mellem landskab og mennesker.

Her er fra broen ned mod den platform hvorfra man kan tage det klassiske billede af broen.
Fornem afstand ved at se de små mennesker på platformen.

Fra Ronda kørte vi sydpå over bjergkæden Serranía de Ronda: Ved kysten kørte vi ind til Costa del Sols mest fashionable by
Marbella, der er en legeplads for millionærer og berømtheder med kasino, dyre restauranter og en eksklusiv lystbådehavn.
Der var nok at se på, og der var masser af inspiration til ønskesedlen til fødselsdag eller jul. Måske en ny lystyact, eller en ny bil.

Den 9. dag: Afslapning ved Costa Tropical, lige ved den skønne by Almuñecár. Men indrømmet, mæt af indtryk blev vi bare der i området og slappede helt af - på hotellet - på balkonnen - og soppe i swimmingpoolen.

Hotellet og byen er virkelig prydet af blomster i alle afskygninger. Det er nok også den helt rigtige årstid for at opleve det flotte farverige flor.

10. dag: Hjemrejse, Afrejse fra Málaga med Norwegian til København.

Tilbage til rejsedagbogen