Gravkirken

Inden du går ind i gravkirken er det en fordel hvis du sætter dig ind i historien der følger lige før korsfæstelsen af Jesus. Du skal gå på turen ad vejen Via Dolorosa (latin: "Smertens Vej") også kaldet "Korsets Vej", eller "lidelsens vej er en vej i Jerusalems gamle bydel.
Det er vejen, med den rute, Jesus gik på til sin korsfæstelse på Golgata. Der er i alt 14 korsvejsstationer, hvoraf 1-9 er selve vejen Dolorosa og 10 til 14 er inde i gravkirken.

 


10. Jesus berøves sine klæder
Episoden med de romerske soldater, der trækker lod om Jesu tøj, kendes fra alle fire evangelier. I Johannesevangeliet tolkes delingen af klæderne som opfyldelsen af en profeti fra Det Gamle Testamente.

11. Jesus bliver korsfæstet
Ifølge evangelierne korsfæstes Jesus sammen med to andre, eller to røvere. Ifølge Johannesevangeliet er Jesu mor, Maria Magdalene, en helt tredje Maria og den discipel, Jesus elskede, tilstede. Resten af hans følge er tilsyneladende forsvundet.

12. Jesus dør
Jesu død ledsages ifølge de fire evangelier af forskellige hændelser. Forhænget til templet flænges, der bliver mørkt, selvom det er midt om dagen, og ifølge Mattæusevangeliet står de døde endda op af gravene og går ind i den hellige stad, Jerusalem, og viser sig for mange.

13. Jesus tages ned fra korset
Ifølge alle fire evangelier er det Josef fra Arimatæa, en af Jesu disciple, der tager Jesus ned fra korset.

14. Jesus lægges i graven
Herefter svøber Josef Jesu legeme og lægger det i graven.

Kilde: Kristendom.dk

 

 

I bogen "I mesterens spor" (1967) skriver L. V. Morton: ""hundreder af bøger er skrevet om det indre af gravkirken" og fortsætter med at berette, at det ydre er mindst lige så interessant. Morton skriver at han har en vane, nemlig at udforske det ydre og især tage. Derfor fandt hen en snæver gyde der går fra Davidsgaden til en meget smal trappe op til gravkirkens tag. Morton klatrede derop, og stod på gravkirkens tag med betagende udsigt over Jerusalem. Til hans overraskelse var der en kalmel på taget (Den var kommet op i forbindelse med restaurering af tag og mure). Endvidere boede der en eneboer og der var et hjørne hvor der var et meget lille klosterlignende bygning med sorte munke. (Det var i 1967 - hvordan mon det er i dag?).

 

 

Opdateret 05-04-2010