PINSE 2013 i BRUKSVILLAN Fredag den 17. maj gik turen til Bruksvillan, Östanå. Hos Annette og Christer har vi igen mødt en varme, venskab, gæstfrihed og udsøgt service. Med hele pinsen blev det mange gode oplevelser. Annette tryllede lækkerier frem på bordet til alle måltider og Christer sørgede som sædvanlig for alt det der skulle til - og endda mere. Næsten samtidig ankom vi alle 5 par sidst på eftermiddagen til Bruksvillan. Meget pudsigt, selv om vi var 3 par der var taget af sted om formiddagen til Skibssætningen i Gl. Lejre og på livsstilmessen på Ledreborg. Efter indtjekning fik vi en dejlig velkomstdrink. (Lumsk som Christer plejer at sige fordi den har mange procenterer). Velkomst middagen fredag:
Efter dagens runde kørte vi tilbage til Bruksvillan og sad på terresse med den smukkeste udsigt over helge og og skoven bagved med alle de ny udsprungne træer. Med kold Mariestad øl til herrerne og Kold hvidvin til damerne kunne det ikke blive bedre. Det var så varmt, at vi måtte flytte borde og stole fra Terressen hen i skyggen under de store træer. Efter festmåltidet gik vi i kælderen hvor Eurovisionen viste finalen i Melodi Gran Prix, Eurovision Song Contest 2013. Og minsanten om ikke Danmark vandt med melodien 'Only Teardrops', sunget af den 20 årige Emmelie de Forest. Søndag den 19. maj.På denne pinsedag er der udflugtsdag til Österlen, Sveriges Provence. Brösarps Bakker, et meget specielt og betagende kuperet landskab (fra istiden). Her kunne vi blandt andet se Hulkravet Kodriver og Opret Kobjaelde. Da man skulle filmatisere slutscenerne i Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” søgte filmteamet er sted, som afspejlede fortællingens storslåede finale, hvor de to brødre kæmper mod den onde ridder Tengil. Valget faldt på Brösarps bakker i Skåne. De grønne bakker og åbne marker var perfekt til filmens dramatiske afslutning. KronovallTuren gik videre til Skånes eneste vinslot, Kronovall hvor vi ankom kl. 10 som aftalt. Her fik vi fortalt historien om slottet, vi besøgte vinkælderen og sluttede af med vinsmagning. Kronovalls slot ligger i området Fågeltofta i Tomelilla kommune. Altså beliggende mellem Tomelilla og Brösarp i Österlen. Vinsmagning på Slottet:
Fra slottet kørte vi 12.30 videre til Stenshuvud Nationalpark. Parken er berømt for sin fauna med blandt andet Maj Gøgeurt og Plettet Gøgeurt. På Stenshoved kan man i klart vejr se til Bornholm. Men det kunne vi ikke på grund af tågedisen. Annette og Christer havde medbragt en dejlig picnic frokost, som vi spiste her i Nationalparken. Efter spisningen kørte vi kl. 14 mod syd til Kåseberga og Ale Stenar Ales StenarAnnette fortæller om skibssætningens historie og mysterier. Den er 67 m lang og kaldes også for nordens Stonhenge. Udsigten over havet fra Ales Stenar
Vi var hjemme i Bruksvillan igen kl. 19, hvor vi spiste middagen. Vi var rigtig mætte efter en hel dag med alle de dejlige retter, kager og meget mere. Wittsjø den 20. maj.Pinsen sluttede med en god runde golf på Wittsjö GK.
|
Opdateret 22-05-2013